top of page

FAQ

Svar på de mest almindelige spørgsmål

Hvad er en Figurine statuette lavet af?

Statuetten printes på en 3D printer i PLA filament, som er et biologisk nedbrydeligt materiale, produceret hovedsageligt af genanvendt plast. Filamentet som anvendes af Figurine er fremstillet i EU .

Kan det være farligt for mit ufødte barn, at jeg bliver 3D scannet?

Nej. En 3D scanning, som den vi foretager fungerer som et almindeligt kamera, blot tillagt ekstra afstandsmåling for at skabe 3D effekten.

Kan statuetten laves i andre farver eller med andre overflader og sokler?

Ja. Som udgangspunkt kan meget lade sig gøre, og de viste modeller her på hjemmesiden er kun eksempler. Kom gerne med gode idéer og input, og måske kan vi opfylde dit ønske. Hvem ved, måske lige netop DIT designønske kommer med i standardudvalget fremover.

Hvor lang er leveringstiden på min statuette?

Normalt leveres statuetten omkring 8 uger efter du er blevet scannet. Der kan dog opstå mindre forsinkelser ved ekstraordinær travlhed. Den sendes til din nærmeste pakkeshop.

Hvad hvis min Figurine statuette ikke lever op til forventningerne?

Når vi mødes til scanning gør vi meget ud af, at du tager stilling til, hvordan din statuette skal se ud. Hvilken størrelse, farve, overflade-effekt, sokkelfarve og materiale etc. Statuetten laves derefter helt efter dine ønsker og er derfor helt unik. Det betyder også, at eftersom fx. overfladefinishen udføres manuelt, så vil der være forskelle i nuancer i forhold til de modeller du ser under scanningen.

Skulle du fortryde ét af dine valg, kan du nå at skifte mening indenfor et par uger efter scanningen, hvorefter designet ligger fast og ikke bliver ændret. Hvis du ønsker at ændre herefter, tilbyder vi at producere endnu én, som du kan købe med 25% rabat.

Hvad hvis min Figurine statuette bliver beskadiget under transporten?

Vi emballerer din statuette, så den kan holde til fald fra 1 m højde (PostNords krav). Er statuetten alligevel beskadiget ved modtagelsen, beder vi dig sende os et billede straks, og vi sørger for enten at udbedre skaden eller fremstille en ny.

Jeg er blevet så glad for min Figurine statuette, at jeg gerne vil have en mere. Kan det lade sig gøre?

Vi opbevarer scannings-filen i 5 år, hvorefter den slettes. Indenfor denne periode kan vi fremstille flere statuetter. Du kan ændre størrelse, farve, overflade, sokkeltype etc. præcis som det var tilfældet med den første statuette. Du opnår 25% rabat på efterbestillinger, beregnet ud fra prisen på tidspunktet for afgivelse af efterbestilling.

Jeg er ikke gravid længere, men ville så gerne have haft en Figurine.. Hvad kan jeg gøre?

Hvis du under din graviditet fik lavet en gipsafstøbning/gipsmave, så kan vi, udfra en scanning af både gipsmaven og din krop idag, skabe en Figurine.  Der tillægges Kr. 500 til normalprisen. Når du booker tid til 3D scanning, kan du i kommentarfeltet skrive, at din Figurine skal laves ud fra en gipsmave, så sørger vi for at sætte lidt ekstra tid af til dig til 3D scanningen.

Hvis du ikke har en gipsafstøbning, men et par gode billeder af din gravide mave forfra og i profil, så kan jeg også lave en Figurine til dig. Du bliver 3D scannet og ud fra en kombination af scanningen og billederne af din gravide mave, kan jeg modellere din gravide krop frem. Der er et tillæg på Kr. 750 for denne version. Når du booker tid til 3D scanning, kan du i kommentarfeltet skrive, at din Figurine skal laves ud fra billeder, og du må gerne i forvejen sende mig et par billeder, så jeg kan vurdere om de er anvendelige.

FAQ: FAQ
bottom of page